Der sker noget magisk, når underviseren introducerer et veltilrettelagt fælles dokument for sine studerende. En rolig start med enkelte kommentarer udvikler sig hurtigt til en myretue af markører, der alle udfylder forskellige dele af dokumentet – og i løbet af kort tid er der skabt en masse fællesindhold. I denne blog er omdrejningspunktet ikke kvaliteten af indholdet der bliver skabt, men hvordan du iscenesætter det gode samarbejde i fællesskrivning.  

Sådan skabes den gode gruppedynamik i et fællesdokument

En interessant iagttagelse med online fællesdokumenter er, at gruppeaktivitet ofte udvikler sig til mere end summen af de enkelte medlemmers bidrag. Der opstår med andre ord synergi, når de studerende kan følge med i andres progression og lade sig inspirere af hinandens bidrag.  Gruppedynamikken ændres idet at der kommer åbenhed i de enkeltes arbejdsprocesser og fremskridt. Som underviser kan du udnytte dette, ved at præge den gode arbejdsproces og styre opgaveløsningen. Konkret kan du eksempelvis bifalde den enkelte gruppes “rigtige” arbejdsproces og derved gøre den store gruppe opmærksom på en hensigtsmæssig retning.  Som underviser kan du desuden undervejs udvide dokumentet og tvinge et ekstra lag ind i opgaven. F.eks. kan der tilføjes et ekstra taksonomisk lag eller en peer 2 peer kolonne, hvor de studerende skal tage stilling til andres opgaveløsning.

4 hurtige råd til at udforme fællesdokumenter:

  • Brug tabeller
  • Gør den enkelte studerendes opgave unik. se eks.
  • Hold dokumentet overskuelige og udbyg undervejs hvis nødvendigt
  • Underviseren skriver med en anden farve. evt. rød

Udnyt at alle kan følge hinanden

Som underviser ved du hvor svært det er at stille opgaver, hvor alle studerende uden videre begynder. Enkelte skal bruge et minimum af information, før de bidrager, andre skal bekræftes flere gange i at de har forstået opgaven, mens en sidste gruppe aldrig kommer rigtig i gang. Ofte handler det ikke om hvor intelligente de studerende er, men mere hvor sikre de er på forståelsen af opgaven.

Alt text
Everett Rogers adoptionskurve

Everett Rogers “adoptionskurve” er interessant i denne sammenhæng. Når de studerende altid kan følge med i hinandens progression og besvarelser, bliver arbejdsprocessen ofte mere effektiv. “First movers” hopper hovedkulds ind i opgaven, “early adopters” skiller skæg for snot og inspirerer “the majority”, som derefter følger trop.  Den sædvanelige udfordring i forhold til opgaveforståelse bliver derfor minimeret, i det at sidemandens opgaveløsning bliver tilgængelig. Ligeledes kommer “Laggards” ofte med, fordi de bliver udstillet, når deres specifikke plads i dokumentet ikke bliver udfyldt. Som underviseren kan i nogle tilfælde vælge at liste de studerende nedad i en tabel, så der skabes en yderligere fokus på bidragsyderne såvel synderne i opgaveløsningen.

Sæt fokus på størrelsen

Tredje interessante opdagelse i denne sammenhæng er, at kvaliteten (grundigheden) ofte bliver bedre jo større gruppen er – men samtidig bliver den aktive deltagelse ofte mindre jo flere der kigger med. En tommelfingerregel indenfor sociale medier, siger at 99 ud af 100 af os blot en “lurkers”(lurere) og kun en procent bidrager med reel indhold.  Som underviser kan du derfor ikke tage for givet, at alle automatisk bidrager til et fælles dokument. Gruppestørrelsen skal opvejes i forhold til opgavens kompleksitet og sværhedsgrad.  Jeg har set adskillige mislykkedes opgaver, fordi de studerende tvinges ind i åbne online miljøer, som eksempelvis Twitter eller WordPress. Her er de studerende blevet hæmmet i deres arbejdsproces, fordi de ikke ønsker at bliver vejet af potentielt 6. mia. mennesker.

Derfor er det essentielt at skabe en tilpas gruppestørrelse i forhold til opgavens omfang og kompleksitet. På den ene side handler det om at skabe miljøer, hvor det er acceptabelt at fejle og blive støttet i sin udvikling. På den anden side skal de studerende modnes  til at agere i åbne miljøer, hvor de har tillid til egen formåen, så de tør at interagere med omverdenen og lade sig veje af deres vurderende blikke.

Gode links

http://www.theguardian.com/technology/2006/jul/20/guardianweeklytechnologysection2

http://iko.dk/wp/kan-kollaborativ-teknologi-transformere-din-underviserpraksis/

https://www.researchgate.net/profile/Anja_Christinck/publication/225616414_Farmers_and_researchers_How_can_collaborative_advantages_be_created_in_participatory_research_and_technology_development/links/00b4953a92931a6fae000000.pdf#page=37

 

 

Reklamer